Når du skal stemme til Europa-Parlamentsvalget, skal du sætte et kryds i afkrydsningsrubrikken på en stemmeseddel ud for ét parti eller én kandidat.
Ved folkeafstemningen skal du sætte kryds ud for afkrydsningsrubrikken ud for ”Ja” på stemmesedlen, hvis du støtter lovforslaget om Danmarks deltagelse i en fælles patentdomstol, og ud for ”Nej”, hvis du ikke støtter lovforslaget.
Det er kun tilladt at sætte ét kryds på hver stemmeseddel. Hvis du sætter et andet tegn på stemmesedlen end et kryds, f.eks. en cirkel om et partibogstav eller en kandidat, er stemmesedlen ugyldig og vil ikke blive talt med i valgresultatet.
Skulle du komme til at skrive forkert eller rive stemmesedlen i stykker, kan du uden for stemmerummet henvende dig til en valgstyrer eller tilforordnet vælger, som kan give dig en ny stemmeseddel. Hvis du allerede har lagt din stemmeseddel i stemmekassen, kan du ikke få den byttet.
|
En stemmeseddel er ugyldig, hvis
|
Du skal aflevere stemmesedlerne i stemmekassen, uanset om du har udfyldt dem eller ej. Du må ikke tage stemmesedlerne med dig ud af valglokalet.
Hvis ikke du ønsker at stemme på nogen af de kandidater eller partier, der står på stemmesedlen, eller tilkendegive en holdning til Danmarks deltagelse i en fælles patentdomstol, kan du stemme ”blankt”. Du stemmer blankt ved at lægge stemmesedlen i stemmekassen uden at udfylde den. Når du stemmer blankt, er stemmesedlen ugyldig, men din stemme bliver talt med i det samlede antal afgivne stemmer og får dermed betydning for, hvor stor valgdeltagelsen bliver.
|
Fakta: Nøgletal fra Europa-Parlamentsvalget 2009 og folkeafstemningen om tronfølgeloven
|
